DF-kandidat trækker sig

Klaus Olesen


Dansk Folkepartis felt af kandidater i Billund kommune er indsnævret her en måned før kommunalvalget den 21. november. Klaus Olesen fra Grindsted har meddelt at han trækker sig som byrådskandidat.

– Årsagen er, at Klaus Olesen har brækket foden og derfor ikke ser sig i stand til at fuldføre valgkampen, hedder det i en pressemeddelelse fra DF Billund.

Dermed er DFs liste nede på fem: Per Nyhus, Mogens Jørgensen, Mikkel Jakobsen, Laila Poulsen og Henning Madsen.