DI-INITIATIVPRIS TIL HN GROUP

Billund-virksomheden HN Group, modtog i dag Dansk Industris Initiativpris 2014. Dermed fejede den lokale virksomhed 18 øvrige kandidater af banen.

Prisen blev overrakt af H.K.H Prins Joachim, der havde store roser fremme om plastvirksomheden i Billund, der sidste år tidoblede sit overskud i forhold til året før:

– Både mulighederne og dørene står åbne hos årets vinder. Virksomheden har ved flere lejligheder inviteret unge og interesserede indenfor, med det formål at styrke forståelsen for, hvordan en moderne produktionsvirksomhed fungerer, og for at gøre flere unge interesserede i at tage en erhvervsuddannelse som faglært inden for industrien, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ved prisoverrækkelsen.