Et ophold i feriehusene i Lalandia Billund gav en mindre forskrækkelse for en 8-årige nordjysk dreng.
Inde i sommerhusområdet blev drengen i aftes ramt af en bil, da han løb ud foran den på Hyldestien i Lalandia.
Bag rattet sad en 49-årig mand – ligeledes fra Nordjylland – men heldigvis kom drengen ikke noget alvorligt til. Han blev dog alligevel for en sikkerheds skyld kørt til tjek på sygehuset.