Med hele 817 betalende gæster – dertil kommer gymnaster fra nær og fjern som ikke betaler entre – var der fyldt godt op i Billund Idrætscenter det meste af søndagen. Lige fra indmarchen kl. 10 og indtil kvart i fire da det sidste hold bar fanerne ud.
Og hvilken stemning der var i hallen! De mange gymnaster – både lokale og gæstehold – blev båret frem af et medlevende publikum, der hujede og klappede det bedste de havde lært.
Træner for The Feel Good Way, Mie Engelbrecht Lund, blev kåret som årets træner i BI Gymnastik
Susanne Christensen (tv) fik gymnastikforeningens ærespris Bogen for sit mangeårige arbejde og frivillige engagement i foreningen
Årets ildsjæl blev Esben Timmermann Hansen som selv efter flere års trænerindsats stadig blot betragter sig selv om “en forælder der bare hjælper til”.