Meget tyder på at mange par i Billund kommune brugte coronaperioden til andet og mere end blot hjemmearbejdspladser og hjemmeskole. Nye tal viser at fertiliteten er stærkt stigende her i vores kommune. Hele 31 procent steg fertiliteten fra 2020 til 2021 – fra 1,7 barn i 2020 til 2,22 i 2021 alene i Billund kommune.
Det er den største stigning i fertiliteten blandt alle sydjyske kommuner.
Det reelle fødselstal i Billund Kommune steg fra 219 børn i 2020 til 275 børn i 2021.
Men der skal mere til endnu generelt på landsplan, mener man hos sædbanken Cryos International.
– På trods af de øgede fødselstal er det vigtigt, at vi som samfund fortsat har stort fokus på at øge fertiliteten. Vi kommer fra en periode med faldende fødselstal og fertilitet, og det sætter også udviklingen i perspektiv. Der er stadig plads til fremgang, idet vi fortsat er i en situation, hvor en kvinde i gennemsnit føder cirka 1,7 barn. Vi skal op på 2,1 børn, hvis vi skal reproducere os selv, pointerer CEO hos Cryos International, Helle Sejersen Myrthue.
Og dét gennemsnit, ja, det lever vi fint op til i Billund kommune med en fertilitet i 2021 på 2,22.
Fertiliteten stortrives i Billund kommune



