Filskovs damer i Jyllandsserien

Arkivfoto


Efter kun en enkelt sæson i serie 1 drøner Filskovs damer videre op i rækkerne. Til januar gælder det Jyllandsserien, hvor der skal prøves kræfter med lidt stærkere hold end i serie 1.

Med 10 sejre i lige så mange kampe var det en fortjent oprykning, der ventede damerne, som ikke blot blev det hold der scorede absolut flest mål i serie 1. Holdets forsvar viste sig også særdeles effektivt, da der også blev lukket færrest mål ind hos Filskov.

BillundOnline ønsker al mulig held og lykke i Jyllandsserien – vi glæder os til at følge jer 🙂