Flammerne tog halvdelen af stuehuset

Foto: René Lind Gammelmark


Brandfolk fra både Billund og Grindsted rykkede i aftes ud til en brand på Mellemvej ved Grindsted.

Her var der gået ild i et stuehus, hvor halvdelen endte med at udbrænde, mens den anden halvdel blev temmelig sod- og røgskadet, melder Netavisen Grindsted.

Hverken dyr eller mennesker på stedet kom noget til ved branden, som muligvis er opstået i forbindelse med optænding i en brændeovn.