Mandag aften blev Billund Lufthavn et centralt omdirigeringspunkt, da Københavns Lufthavn måtte lukke luftrummet efter meldinger om uidentificerede droner.
Lukningen skete omkring klokken 20.30 og betød, at over 35 fly ikke kunne lande i København. En stor del af dem blev i stedet sendt til andre lufthavne i regionen – herunder Billund, som tog imod hele 12 ekstra fly.
Det melder Dan Prangsgaard, kommunikationschef i Billund Lufthavn til TV SYD.
De mange omdirigeringer skabte travlhed i Billund Lufthavn, og der måtte indkaldes ekstra personale til at håndtere flyene.
Her til morgen er der dog almindelig drift i lufthavnen i Billund efter Københavns Lufthavn åbnede igen ved halv et-tiden i nat. Ifølge Københavns politi var der ikke noget der indikerede at dem der styrede dronerne over lufthavnen var ude på at angribe, men snarere for at vise sig frem – og måske øve sig, melder DR.



