Flere indbrud i biler

Foto: Kim Matthai Leland


Flere beboere på Kærvej og Søndermarksvej i Billund kom onsdag morgen ud til opbrudte biler.

Tyvene har været på spil i området formentlig sent i aftes og i nat – og muligvis endda også her til morgen.

En beboer fortæller til BillundOnline, at han hørte banken tæt på huset ved halv fem-tiden i morges, men til al held har tyvene ikke været på besøg hos ham.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området i løbet af det seneste døgn, hører Sydøstjyllands Politi gerne fra dig på tlf 1-1-4.