Grindstedområdet har været plaget af flere indbrud henover pinsen.
To villaer på Morsbølvej har haft ubudne gæster, hvor der i det ene tilfælde er stjålet kontanter i form af kroner og euro, mens der i det andet tilfælde endnu ikke er et overblik over kosterne.
Også i Engsøparken på den anden side af Engsøen har der været tyve på spil. De er kommet ind ved at knuse en rude, men der er heller ikke er overblik over det stjålne.
Ligeledes har en villa på Østervænget i Vorbasse haft indbrud. Her er tyvene kommet ind ved at bryde et vindue op og fra stedet er der stjålet smykker og sølvtøj.



