Flot sejr til GSK Liga

GSK Liga er blandt modtagerne af støtte fra Billund kommunes brandingpulje. Foto: René Lind Gammelmark


Det blev onsdag til en flot sejr til GSK Liga i den sidste hjemmekamp i år, da holdet tog imod Region Varde Elitesport.

Med særdeles stabil kørsel fra både Kenneth Bjerre, Patrick Hansen og Kevin Juhl Pedersen, sikrede GSK sig sejren på 37-29.

Efter en del teknisk bøvl undervejs med en startsnor, der drillede og lamper der lyste og ikke lyste, trak kampen ud – og endte da med at blive afblæst efter 11. heat på grund af manglende lys på banen.

Undervejs i matchen måtte ambulancen på banen for at hente Esben Hjerrild, der var styrtet. Men heldigvis forlod han selv ambulancen i ryttergården og gik derfra.