Føj, det bliver dyrt at sende breve!

Fra årsskiftet kommer det til at koste 19 kroner at sende et almindeligt A-brev i Danmark. Foto: Lars Schmidt/Post Danmark


Danskerne sender og modtager efterhånden så få breve, at Post Danmark nu må rette priserne til – igen. Således stiger prisen for at sende et A-brev fra årsskiftet fra 10 til 19 kroner per brev under 50 gram. Altså en stigning på 90 procent i ét hug.

Hos PostNord Danmark – som Post Danmark er en del af – er chefen, Henning Christensen, helt klar over, at der er tale om en markant prisstigning, men at den ganske enkelt afspejler omkostningen ved et brev, der skal hurtigt frem:

– En almindelig dansk familie modtager i dag 2-3 A-breve om måneden og sender i gennemsnit færre end 4 A-breve om året. Så selvom prisstigningen isoleret set er stor, så er den gennemsnitlige merudgift ca. 3 kroner om måneden for en husstand, siger Henning Christensen.

 Antallet af dag-til-dag-breve i postbuddenes tasker fylder heller ikke så meget som før i tiden. A-brevene udgør i dag 82 mindre end i 1999, da forsendelserne var på sit højeste. Siden 1. januar 2004 er prisen for at sende et A-brev steget med fra 4,50 til altså nu snart 19 kroner. En forhøjelse på 322 pct alene på brevforsendelser. Til sammenligning er forbrugerpriserne i Danmark  i samme periode steget med 22,5 pct, oplyser business.dk.