Det blev en herlig aften på Billund Kommunes Speedway Center i aftes, da det endelig lykkedes GSK at køre sejren hjem.
Flere gange på det seneste har det været lige ved og næsten for Grindsted-mandskabet, men hvor det så er gået skidt i de sidste og afgørende heats.
Men i aftes bevarede GSK roen og føringen fra starten – og ikke engang da Holstebro fik udlignet i 7. heat, gik GSk i panik. Igen trak hjemmeholdet stille og roligt fra og ikke mindst takket være en sublim kørsel af Michael Liglad Jepsen Jensen, endte det med en 45-39 sejr til Grindsted Speedway Klub.
Jepsen Jensen indkørte 17 point, mens Krystian Piezczek og Miroslav Jablonski snuppede henholdsvis 10 og 12 point.
Emil Grøndal hentede 6 point, mens det ikke blev til nogen i denne omgang for Nike Lunna.
Foto: Ikke siden juni har GSK stået på sejrsskamlen. Det blev der endelig lavet om på i går. /foto7200