Gæst i LEGOLAND fik stjålet ur fra rygsækken

En 33-årig fynbo blev bestjålet i LEGOLAND i Billund i weekenden.

Til Sydøstjyllands Politi har manden fra Munkebo anmeldt at han har fået stjålet et ur fra sin rygsæk, mens han i løbet af lørdagen var gæst i forlystelsesparken.

Tyveriet er sket i tidsrummet 12-17 i lørdags, men politiet vil ikke ind på hvor meget uret er værd.