GGIF gymnastik aflyser lokalopvisning

Arkivfoto


GGIF Gymnastik har i lighed med kollegerne i Billund IF Gymnastik også besluttet sig for at aflyse sin lokale gymnastikopvisning søndag den 22. marts.

Det sker med baggrund i myndighedernes anbefalinger om at aflyse eller udskyde arrangementer med mere end 1000 deltagere.

Samtidig opfordrer ledelsen i gymnastikforeningen til at gymnastiktræningen stopper per dags dato.

– Vi er naturligvis ulykkelige over situationen, men skal tage den alvorlig. Vi ser frem til at denne virus snart kommer under kontrol, så vi kan vende tilbage til vores normale virkelighed med masser af social kontakt og fællesskab, hedder det i en meddelelse fra GGIF Gymnastik.