Gør det nemt for dig selv og skraldemanden

Det er ærgerligt at komme hjem fra arbejde og opdage at alle andre end dig har fået tømt deres genbrugsbeholder.

Billund Kommune gør det derfor nemmere for dig, at finde ud af hvornår du skal stille genbrugsbeholderen ud til skaldemanden, ved hjælp af ny selvbetjeningsløsning. På billund.dk kan borgere og virksomheder i Billund Kommune nu selv betjene sig digitalt via SMS og E-mail.

Nem selvbetjening
Som borger kan du let give besked, hvis dit affald ikke er blevet afhentet efter planen, hvis din beholder er defekt eller der er et andet problem.

Du kan udskrive en kalender med tømningstider for hele året eller ændre tømningsfrekvens af genbrugsbeholderen samt tilmelde dig sms-ordningen og modtage besked om tømning af din genbrugsbeholder én eller flere dage før tømning – du vælger selv!

Det er hurtigt og effektivt at bruge de nye muligheder på hjemmesiden, hvor bestilling, ændring eller fejlmelding automatisk kommunikeres mellem kommune, borgere og renovatører.
Det nye system registrer alle henvendelser automatisk og giver Affaldsteamet mulighed for hurtigt at svare via mail eller SMS. Systemet beregner reguleringer og opkrævning af det årlige renovationsbidrag og sikrer en enklere administration.

Kom godt i gang
Billund Kommune opfordrer alle til at anvende selvbetjeningsløsningen. Fordelene er mange og det er nemt at finde ud af. Klik rundt mellem selvbetjeningsløsningerne her