Efter en suveræn sæson i Danmarksserien, hvor Grindsted Badminton Klub ryddede al modstand af vejen, er holdet nu rykket op i 3. division for første gang i klubbens historie.
GBK-mandskabet kom igennem sæsonen uden ét eneste nederlag – heller ikke ved sidste forhindring på vejen mod oprykning, Vinding, som ikke fik et ben til jorden i weekenden. GBK vandt klart 12-1.
I sidste sæson var oprykningen også tæt på, men her tabte GBK den sidste kamp med 7-6, så der var ifølge formand for GBK, Erik Thøgersen, så der var stor glæde og begejstring, da det så endelig lykkedes i år.
GBKs andet hold i kredsserien er også meget tæt på oprykning. Med en sejr over Svendborg i seneste runde endte holdet på tredjepladsen – en placering, der udløser en afgørende oprykningskamp mod nordjyske Gug. Dén kamp spilles i Randers 5. april.