Grindsted-elev kåret som årets boghandlerelev

Maja Hansen fra Legekæden / Bøger & Papir i Grindsted er blevet kåret som Årets Boghandlerelev 2016 - Privatfoto


Pavestolt boghandler smider ikke guld på gaden

Det er en tydelig stolt butiksindehaver man møder i disse dage, når man besøger Legekæden / Bøger & Papir i Grindsted. Det er nemlig lykkedes for deres dygtige elev Maja Hansen, at blive kåret som Årets Boghandlerelev 2016.

Brancheorganisationen Boghandlerforeningen kårer hvert år Årets Boghandlerelev, og denne gang blev det altså Maja Hansen fra Legekæden / Bøger & Papir i Grindsted der løb med titlen. Maja er blevet indstillet af bl.a. lærere fra Handelskostsskolen i Odder for hendes arbejde i forbindelse med sit skoleophold som elev.

Maja startede i lære for knap 2 år siden og er færdigudlært den 30/6, hvorefter hun fortsætter i butikken som salgsassistent med boghandel som speciale.

Ligge nu er hun rigtig godt i gang med hendes fagprøve, hvor hun inviterer kunderne indenfor til en omgang ”Bliv sund og glad, med god mad” hvor hun blandt andet har fundet inspiration i bogen ”Uden smør og fløde” af James Price, fortæller Brian Hansen.

BillundOnline spurgte Brian Hansen hvorfor han vælger at beholde Maja, fremfor at starte forfra med en ny elev?

Jeg smider simpelthen ikke guld på gaden griner han, lige nu er der ingen andre der skal have fornøjelsen af så dygtig og flittig en medarbejder som Maja, og hun er en stærk medspiller til de øvrige 3 piger i butikken.

Med titlen som Årets Boghandlerelev følger ikke kun æren, men også en billet til en 4 dags tur til Prag som boghandlerforeningen arrangerer, hvor såvel elever som boghandler kan tage med på inspirationstur rundt i verdenen, hvor man besøger andre boghandlere og får rig mulighed for at netværke med kollegaer i branchen.

Den 29. april fejres Majas titel med en lille reception, hvor der blandt andet kommer besøg fra uddannelsesudvalget der står bag kåringen.