Grindsted-kører udtaget til VM-trup


Speedwaykøreren Michael Jepsen Jensen fra Grindsted Speedway Klub er med i den 10 mand store trup som landstræner Anders Secher har udtaget i forbindelse med VM i speedway i Vojens den 13. juni.

Udover over Michael Jepsen Jensen, har landstræneren udtaget Niels-Kristian Iversen, Peter Kildemand, Kenneth Bjerre, Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Hans Andersen, Leon Madsen, Kenni A. Larsen og Mikkel Bech Jensen.

Den 10 mand store trup barberes 14 dage før løbet ned til en trup bestående af fire kørere og en standby-kører.

Eksperter mener at vide at Michael Jepsen Jensen sidder med gode chancer for at ende i den endelige trup, da han i denne sæson deltager i grandprix’erne, og lige nu ligger nummer 7.

Danmark skal ved løbet i Vojens den 13. juni forsøge at forsvare verdensmesterskabet fra sidste år, der blev en realitet efter en neglebidende spændende finale ved hold-VM.

 

Foto: Li’glad Racing