Med et 3-3 resultat ude mod Aulum sikrede Grindsted GIFs førsteholdsherrer sig endnu en sæson i serie 1.
GGIF slutter sæsonen lige over nedrykningsstregen og kan dermed se frem til også at skulle spille i serie efter sommerferien.
Sæsonens sidste kamp i Aulum blev noget af en oplevelse for GGIFs herrer, der fik solid opbakning fra en busfuld medrejsende fans.
– Fangruppen 7200 away kom 30 mand i en bus, hvilket gav en fantastisk ramme til kampen, siger træner Jimmy Søndergaard Nielsen til BillundOnline.
De tre GGIF-mål mod Aulum blev sat ind af Stefan Laursen, Nikolaj Poulsen og Rasmus Rathe.