Grindsted summer af badminton i weekenden


I den kommende weekend afholder Grindsted Badmintonklub Sparekasse Cup, med deltagelse af 341 badmintonspillere fra 47 klubber rundt om i landet.

Blandt spillerne er der flere divisions spillere, samt enkelte fra Badmintonligaen, som er den bedste række i Danmark. I weekendens turnering spilles der for senior i rækkerne fra Mester til D- rækken.

Fra Grindsted Badmintonklub deltager 20 spillere, og går det som de foregående år, så er nogle af dem også med på finale dagen om søndagen lyder det fra Erik Thøgersen, formand i Grindsted Badmintonklub

De indledende kampe spilles lørdag i Magions 3 haller, Lynghallen og Viadukthallen i Filskov.

Søndag spilles semifinaler og finalerne i Magion med start kl. 09.00. De sidste kampe ventes sat i gang kl. ca. 14.30