Har din forening ideen, har vi pengene…


Integrationspuljen i Billund Kommune er åben for ansøgninger – ansøgningsfristen for at få del i de 25.000 kroner i puljen er fredag den 29. september, kl. 12.00.

Har du eller jeres forening en idé til at få gang i aktiviteter på tværs af flere kulturer, så kan I søge integrationspuljen.

I kan søge om penge til aktiviteter, som:

  • Fremmer mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse
  • Udvikler netværk og relationer på tværs af kulturer
  • Fremmer integrationen i samfundet.

Hvem kan søge?

  • Foreninger som har deres aktiviteter i Billund Kommune
  • Grupper som har deres aktiviteter i Billund Kommune
  • Virksomheder/afdelinger af virksomheder som har aktiviteter i Billund Kommune
  • Institutioner beliggende i Billund Kommune
  • Enkeltpersoner med bopæl i Billund Kommune

Ansøgningerne behandles på udvalgsmøde den 1. november 2023, hvor ansøgere får besked.
Send ansøgningen via dette link.

Foreninger der modtog støtte i
første runde i 2023
• Dansk Røde Kors – Netværkscafé
• Støtteforeningen We Care
• Red Barnet, lokalforeningen i Billund

Hvad kan der IKKE gives tilskud til?
• Aktiviteter der allerede er gennemført
• Rejser og ophold
• Lønninger

Hvad er kriterierne for at få tilskud?
• At det ikke må være et kommercielt arrangement
• At aktiviteterne er åbne for alle, uanset etnisk, national, kulturel eller religiøs baggrund. I særlige tilfælde kan målgruppen være snævrere, såfremt aktiviteterne stadig inddrager borgere på tværs af etnicitet.
• At aktiviteten har en særlig relevans for Billund Kommune