Har politiet mon nogle af dine ting?

Har du haft indbrud for nyligt, og har du fået stjålet parfume, smykker og/eller diverse tasker? Så er det måske en god idé lige at gennemgå Sydøstjyllands liste her med billeder af tyvekoster, de har fået ind efter ransagninger.

– De er blevet fundet i forbindelse med en efterforskning, og vi formoder, at det er tyvekoster. Vi har brug for at finde frem til ejerne, så vi kan sikre os, at der er tale om tyvekoster. På den måde finder tingene både tilbage til rette ejermand, og vi kan stille gerningsmændene til ansvar for tyverierne, lyder det i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet kan kontaktes på tlf 1-1-4.

Klik her og se billederne af tyvekosterne.