Hattrick af Mogensen i solid hjemmesejr

Her netter Billunds Mathias Mogensen til 1-0.


Billunds serie 4-mandskab har igen fundet formen. Således besejrede holdet forleden Karstoft, der gæstede Billund Stadion.

Kampen bød på et vaskeægte hattrick af Mathias Mogensen, der stod bag kampens tre første mål.

Joakim Dahl Jensen satte yderligere to mål ind, mens Mads Karstensen nettede en enkelt gang i 6-0-hjemmesejren.

Dermed viste Billund at man godt kan klare sig uden de to topscorere Jes Dahlmann og Jonathan Plagborg, der havde brug for hvile.

– Ud over det flotte spil og antallet af mål er jeg særlig tilfreds over vundne nærkampe og fokus på at opsnappe andenboldene. Samtidig var det også en prøvelse af, om vi kunne klare os uden holdets topscorere, og den del kan man vist godt kalde godkendt, lød det efter kampen fra cheftræner Jan Skov.

Næste opgave er i den kommende weekend ude mod KLG.

Herunder kan du se kampens højdepunkter: