Selvom om det er de lokale socialdemokrater, der inviterer til arrangementet, så er alle – uanset politisk ståsted – velkomne til et spændende foredrag med Henrik Dam Kristensen.
Den tidligere formand for Folketinget vil på Hotel Hedemarken i Grindsted fortælle om sin fantastiske rejse fra at være postbud i Vorbasse til jobbet som folketingets formand, som han bestred frem til november sidste år.
Det foregår onsdag den 11. oktober kl. 17.30 og forud for foredraget vil der blive serveret stegt flæsk med persillesovs.
Prisen per deltager er 175 kroner og tilmelding er nødvendig – senest lørdag den 30. september, hvor antal deltagere skal oplyses via mail til Martin Alminde Friis.