Når vi senest næste sommer skal til folketingsvalg, så bliver det for første gang i rigtig mange år uden lokale Henrik Dam Kristensen på stemmesedlen.
Folketingets formand, der i dag er bosat i Grindsted, har meddelt sin valgkreds i Horsens, at han ikke genopstiller til næste valg.
Det meddeler TV Syd.
Henrik Dam Kristensen blev første gang valgt til Folketinget i Grindsted-kredsen i 1990 og har siddet som minister i flere regeringer i de sidste tre årtier.
Når denne folketingsperiode er slut skal tiden i stedet bruges på familie og venner, lyder det fra Henrik Dam Kristensen.