15-årige Rasmus Bonde Bridstrup fra Filskov er forsvundet og familien beder nu om hjælp til at finde ham.
Rasmus, der til daglig går på Filskov Friskole, forsvandt fra sit hjem søndag formiddag og er formentlig sammen med sin 14-årige kæreste Emilie Andersen fra Hedehusene, der også er meldt savnet.
Forældrene til de unge mennesker har en ide om, at Rasmus Bridstrup og Emilie Andersen er på en campingplads på Fyn eller i Trekantsområdet.
– Rasmus var ikke ked af det eller uvenner med nogen, da han forsvandt. Tværtimod. Han havde lige haft en skøn konfirmation og vi har lige været en tur i Italien, hvor hans store drøm om at køre en tur i en Ferrari blev opfyldt, siger Rasmus’ mor, Lene Bonde Bridstrup til BillundOnline.
De to unge er meldt savnet hos politiet, som gerne modtager oplysninger i sagen på tlf 114.
OPDATERET TORSDAG 28. MAJ: STADIG INTET NYT FRA RASMUS
Foto: privatfoto