Højgaard-brødre udnævnt til Æresmedlemmer

For nyligt blev Højgaard-brødrene udnævnt til æresmedlemmer i Gyttegård. Nu kan de også kalde sig modtagerePrivatfoto


I sin 47-årige historie har Gyttegård Golfklub kun én gang tidligere udnævnt et æresmedlem. Den titel tilfaldt for mange år siden Godtfred Kirk Christiansen, men nu har yderligere to personer fået æren.

Det er tvillingebrødrene Nicolai og Rasmus Højgaard, der af golfklubbens bestyrelse er blevet udnævnt til æresmedlemmer – ikke mindre på grund af de resultater de unge mænd allerede har opnået.

Allerede som ungdomsspillere har de vundet danmarksmesterskabet både individuelt og som hold. Som seniorer har de været med til at vinde DM for hold og sølvmedaljer for hold ved EM. Og de har som hold været med til at være de første danskere der har vundet verdensmesterskabet i golf.

Som professionelle har de tilsammen vundet 4 europatur turneringer og de 2 sejre blev vundet af hver især med 1 uges mellemrum.

– Man skal være en fornem repræsentant for de bedste værdier i golfsporten. Man er et forbillede for golfspillere for sit spil og sin indstilling til spillet. Man har sat Gyttegård Golf Klub i Billund Kommune på verdenskortet i kraft af unikke resultater i golf. Man ved sin indsats sætter varige spor i klubbens historie og udvikling. En stor mundfuld for så unge spillere, men de har på alle parametre levet op til ovennævnte, lød det i formand Hans Bennetzens begrundelse for at tildele Nicolai og Rasmus Højgaard Æresmedlemsskaberne.