Husejer faldt ned fra stillads under brandslukning

Foto: René Lind Gammelmark


Flere former for udrykning blev søndag aften sendt til Grenevej i Billund. Her var der udbrudt brand i en af bygningerne i forbindelse med arbejdet med at brænde tagpap på.

Husejeren var dog selv begyndt at slukke branden, mens der blev ringet efter TrekantBrand, men undervejs i slukningsarbejdet faldt han af stilladset. Derfor måtte der også tilkaldes en ambulance.

Indsatslederen fra Trekant Brand roser i øvrigt ifølge Netavisen Grindsted husejeren for at have reageret så hurtigt. Hans indsats med at påbegynde slukningsarbejdet var formentlig årsagen til at branden ikke udviklede sig.