Byggepladsen på Præstegårdstorvet i Grindsted har haft besøg af tyve. Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem fredag den 4. september og mandag morgen den 7. september.
Gerningsmændene er formentlig kommet ind på byggepladsen ved at kravle over hegnet omkring området. Herfra er der stjålet kabler til en værdi af omkring 10.000 kroner.
Det er en elektriker fra Gørding, der har anmeldt tyveriet til politiet.


