OPDATERET 15/12 KL. 11.40:
Sydøstjyllands Politi har nu fået information nok til at gå videre med efterforskningen af flere sager om bedrageri mod ældre.
Politiet udsendte i forbindelse med sagen nogle fotos af en efterlyst mand – dem beder de os nu slette, hvilket hermed er gjort.
——-
Sydøstjyllands Politi beder om hjælp til at identificere denne mand, der er efterlyst for flere forhold i Give, Brande og Billund – forhold der er begået den 11. og 12. juli.
Manden, der kan være bosat et andet sted i landet, har ved at udgive sig fra at være fra en bank snydt ældre borgere til at udlevere deres betalingskort til ham. Der blev herefter hævet kontanter.
Politiet ønsker henvendelser fra personer, der kan genkende manden på billederne. Hvis du kan hjælpe med at identificere manden, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.