Ib Kristensen inhabil i børnehave-byggeri

Ib Kristensen


Borgmester i Billund Kommune, Ib Kristensen, er inhabil i sagen om byggeriet af den nye børnehave i Billund by. Byggeriet har været rigtig længe undervejs, men nu var det endelig nået dertil, at der skulle vælges firmaer til opgaven.

Her er borgmesteren nu blevet opmærksom på at hans søn, der har overtaget entreprenørfirmaet Ib Kristensen A/S, har lagt billet ind på opgaven. Og så er borgmesteren inhabil i beslutningen om hvem der skal have byggeopgaven.

Derfor har han nu selv hasteindkaldt byrådet til ekstraordinært møde i dag kl. 17:30, hvor han i øvrigt selv sidder udenfor døren.