Vi vælger med hjertet…

Privatfotos: Heidi Munkgaard Schmidt, Elly Mørup
Privatfotos: Heidi Munkgaard Schmidt, Elly Mørup


– Vi vælger med hjertet…

Sådan siger de to lokale Billund-piger, Elly Mørup og Heidi Munkgaard Schmidt, som i år skal bruge sommeren på noget ganske specielt. Her skal de to nemlig cykle til Paris som en del af Team Rynkeby Trekanten.

Elly Mørup tog også turen til den franske hovedstad sidste sommer som en del af Team Rynkeby, men det er første gang for Heidi Munkgaard Schmidt.

Som “rynker” – dét deltagerne på Rynkeby-holdene kalder sig selv – har man forpligtet sig til også selv at samle penge ind til BørneCancerFonden. Derfor har Elly Mørup og Heidi Munkgaard Schmidt allieret sig med Bryghuset i Billund om at lave hyggeaftener med mad og vin – krydret med levende musik. De finder sted onsdag den 18. februar og torsdag den 23. april.

Begge aftener vil der være smagsprøver på både rød- og hvidvin samtidig med at der serveres lidt snack. Første aften er det Hans Henning Johansen, der står for musikken i Bryghuset, mens det i april er Claus Sigmann, som leverer tonerne.

– Pris per aften er 295 kroner, hvor overskuddet går ubeskåret til BørneCanderFonden, lyder det fra de to Billund-piger, der står bag arrangementet.

De slutter med at minde om at:

– Jo flere penge vi kan samle ind, jo tættere er vi på målet, om at knække børnecancer.

Privatfotos: Heidi Munkgaard Schmidt og Elly Mørup

Team Rynkeby