Idrætscenter skal have ny leder igen


Efter lige knap to år på posten har Bente Alberg valgt at sige sin stilling op som leder af Billund Idrætscenter.

Hun begrunder sin beslutning med at corona-nedlukningen har fået hende til tænke over tingene og således fundet frem til nogle værdier der ikke helt harmonerer med et job som centerleder i Billund.

Derfor skal Billund kommune nu igen på jagt efter en leder af Idrætscentret, der huser alle former for idræt, kulturelle arrangementer og kommunale events.