Ingen besparelser i regionsbudgettet

Foto: Region Syddanmark


De syddanske regionsrådspolitikere har vedtaget budgettet for næste år – kun Enhedslisten står udenfor aftalen, der fordeler 25,5 mia kroner.

– Budgettet viser en region med en stabil økonomisk planlægning. Det betyder, at regionen ikke skal ud i en sparerunde på sundhedsområdet i 2018, men derimod har et mindre råderum til at prioritere nye tiltag, der det i en pressemeddelelse.

Blandt de nye tiltag er en ekstra ambulance i Varde-området, en ny ambulancestation i Egtved og et nyt parkeringshus ved sygehuset i Vejle. Derudover afsættes der også flere penge til at de syddanske kvinder fremover kan få tilbud om at føde ved en kendt jordemoder, der har fulgt dem under hele graviditeten. Der er også midler til at de mest udsatte psykiatriske patienter selv kan bestemme, hvornår de har brug for en kort indlæggelse.

Her kan du se en video, der på to minutter forklarer det netop vedtagne budget.