Jette fortæller om menneskelivets udfordringer – på ondt og godt

Jette Seidenschnur - Foto: René Lind Gammelmark


Det er offentligt kendt, at den mangeårige Grindsted-fotograf Jette Seidenschnur for efterhånden mange år siden valgte at bryde med Jehovas Vidner, der udstødte hende for 32 år siden.

Men hvordan det har påvirket hende dengang og i årene derefter, er noget alle kan komme med ind og høre mere om, når hun torsdag eftermiddag kl. 14 holder foredrag i Vorbasse Sognehus.

Det er Høreforeningen Billund Lokal afdeling, der har indbudt Jette Seidenschnur til at holde foredrag over emnet “”Menneskelivets udfordringer – Livsfortælling på ondt og godt”.

– Men husk at skrive GODT til sidst, for jeg har nemlig et godt liv i dag, siger den lokalkendte fotograf gennem 50 år.

Entreen er 30 kroner inkl. kaffe og kage og der kræves ingen tilmelding – alle er velkomne.