Kæmpe globus med modeller bygget af børn under corona-lockdown

PR-Foto


LEGO Koncernen har netop afsløret en kæmpe globus ved indgangen til LEGO House i Billund. Globussen måler fire meter i diameter og er skabt af mere end 350.000 farverige LEGO klodser og elementer.

På globussen sidder der 430 små LEGO modeller, som 430 børn fra hele verden byggede, da Covid-19 lukkede verden ned i foråret 2020.

Med globussen ønsker LEGO at hylde børnenes kreativitet under lock down og at vise, hvordan fremtiden ser ud, når den bliver fortalt med børns øjne og fantasi.

Globussen kommer til at stå i LEGO House i efterårsferien og frem til begyndelsen af november.