Kom og besøg Computer Caféen på torvedagen i Billund lørdag den 5. september 2026.
Computer Caféens logo hentyder til, at vi ud over IT undervisning også har et socialt element i form af en kaffepause væk fra skærmene, så vi kan lære hinanden at kende.
Vi er en forening for efterlønnere og pensionister, hvor der tilbydes undervisning i slægtsforskning, tværfagligt IT og foto. Foreningen har eksisteret i ca. 25 år. En undervisningssæson løber fra medio september til påske det kommende år.
Undervisningen foregår i vores lokale på Aktivitetscentret Lindegården og underviserne er frivillige og ulønnede og meget dygtige på hver deres fagområde. Vi har 7 forskellige undervisningshold, og der er enkelte pladser på de fleste hold. Vi har 9 nye computere til brug i undervisningen samt nyt udstyr i form af en stor undervisningsskærm, idet vi er blevet tilgodeset af flere sponsorer bl.a. Vestjysk Bank og Sparekassen Kronjylland.
Er du interesseret så besøg os på torvedagen for at høre nærmere – eller – du kan kontakte formanden Grete Fink tlf. 21673902 eller næstformanden Lars Tang tlf. 20149588.


