Keystone gemmer på et Masterpiece Gallery

Det kommende Masterpiece Gallery har de samme proportioner som en ægte 2x4 LEGO klods. Rummet mangler stadig at få etableret de endelige gulve og lofter, hvorfor rummet lige nu synes for højt. Foto: Thorben Vagner.


Forbipasserende har formentlig overvejet, hvordan mon det ser ud indeni den gigantiske LEGO klods på toppen af LEGO House. Langsomt men sikkert begynder rummet at tage form. Her vil man efter åbningen kunne træde ind i Masterpiece Gallery – et imponerende galleri af LEGO skulpturer og konstruktioner. Alt sammen bygget af LEGO fans.

Køleranlæg

Lige siden LEGO House byggeriets begyndelse har det været planen, at huset skulle kobles til
det centrale køleranlæg på Højmarksvej. Det kommer til at ske inden for de næste 14 dage. Køleranlægget benytter grundvandskøl som primær nedkøling og forsyner flere andre LEGO bygninger i byen – feks. Innovations House, Midtbyens Kantine og det nye Arkade- og P-hus.

I hullet her forbindes LEGO House til det centrale kølingsanlæg på Højmarksvej.
I hullet her forbindes LEGO House til det centrale kølingsanlæg på Højmarksvej.

Facadearbejdet fortsætter

Når LEGO House står færdigt vil 10.000 m2 hvide teglsten pryde facaden – et estimat lyder på, at ca. 60% af stenene er monteret indtil nu.

LEGO House begynder at ligne en færdig bygning. Foto: Thorben Vagner.
LEGO House begynder at ligne en færdig bygning. Foto: Thorben Vagner.

Arkade- og Parkeringshuset på Hovedgaden i Billund

Det udvendige murerarbejde med genbrugsstenene har for alvor taget fart de seneste uger, og som billederne viser er hele facaden mod både Hovedgaden og op langs Ole Kirks Hus ved at blive færdig muret.

160617 Byggeudsigten5