Kommunen understøtter lokal tophåndbold

Foto: GGIF


Økonomiudvalget i Billund har bevilget en pose penge til GGIFs bedste herrehold, der spiller i landets næstbedste række.

Posen indeholdende en kvart mio kroner skal understøtte arbejdet på og omkring herreholdet og nyheden blev i går overbragt af borgmester Stephanie Storbank, der uanmeldt dukkede op til holdets træning i går.

– Sammen med vores øvrige sponsorer er dette tilsagn med til at sikre, at vi fortsat kan gøre Billund Kommune og Grindsted by synlige på håndbolddanmarkskortet og samtidigt sikre, at vi kan holde et højt aktivitetsniveau i vores ungdomsafdeling, hvormange af herrespillerne, har deres daglige gang, lyder det fra en glad GGIF formand, Flemming Pedersen.

Han kalder Billund Kommunes tydelige tilkendegivelse “et skulderklap til alle de mennesker, der hver dag er med til at gøre det næsten umulige muligt.