Gigantisk show med underholdning af Thomas Eje og Martin Brygmann i samspil med hele Billund Kulturskole!
15. marts klokken 15, 2015, vil DJS Arena i Magion, danne rammerne om Billund Kulturskoles Gallashow 2015. Både Billedskolen, Dramalinjen, alle kommunens 4.klasser og Musikskolen er sammen med 25 lærere og 2 kendte solister med til at gennemføre en fantastisk oplevelsesdag, hvor der vil være udstillinger og musik for alle sanser.
I Danmark er jeg født
Temaet er ”I Danmark er jeg født”, og Kulturskolen har været så heldige at få fat på så kendte solistnavne som Thomas Eje og Martin Brygmann.
”Det er første gang nogensinde, at Thomas og Martin møder hinanden som entertainere, og de har begge givet udtryk for, at de glæder sig til at være sammen, både med alle aktørerne, men også som værtspar”, udtaler Ronnie Flyvbjerg Olesen fra Billund Kulturskole.
”Vi håber naturligvis at den billige billetpris agerer folks lyst til at give en Gallashow-oplevelsesgave som en del af julegaveindkøbene”, tilføjer Ronnie.
Men der er mere endnu.
Grundstammen på den store scene vil være LEGOLAND Billund Garden i samspil med Kulturskolens Underholdningsorkester, Talentlinje og Musikskolens Ungdomskor. Fra dørene åbner klokken 14 vil der være optrædener med bl.a. 4.klassernes kæmpekor, som i månederne op til koncerten har forberedt sig med deres musiklærere ude på skolerne. Samtidig vil der også være performance fra både billed-, drama- og musikskolens elever. Alt dette foregår i foyeren hvor Cafe Magion vil sørge for servering.
Arrangøren oplyser:
Kom i god tid. Dørene åbnes allerede klokken 14 med masser af optrædener og udstillinger.
Gratis garderobe.