Vi har løbende rigtig mange spændende projekter og planer til behandling og debat.
Senest ny visionsplan for Billund by, pladsdannelse omkring Lego House og senest “fremtidens handelsby” for Grindsted by (en seance som kommer senere for Billund by)
Børnenes Hovedstad er et gennemgående tema, som skal ligge i vores bevidsthed og dermed på sigt i vores DNA.
Pt. har vi en lidt træls (sagt på jævn jysk) situation omkring Hejnsvig skole. Det skaber selvfølgelig politisk bevågenhed.
Min kollega Uffe Schmidt, siger det meget rigtigt – “her og nu drejer det sig grundlæggende om at få glæden tilbage ved at gå i skole”
Dette er så samtidig også en grundlæggende forudsætning for en god skole – om man er elev, lærer eller en del af administrationen.
Hvert år i januar måned deltager jeg, som medlem af økonomiudvalget i “Kommunaløkonomisk forum”, hvor bl.a. nøgletal for de 98 kommuner udleveres via materialet “kend din kommune”.
Billund ligger ikke nr. 1 indenfor skoleområdet – endnu..
Bl.a. trivsel og karakter blandt eleverne, samt kompetencedækningen og sygefravær blandt lærere kunne alt sammen være bedre.
Vi har tilført mange ressourcer (penge) til området, også i det seneste budgetforlig.
Konsulenter og rapporter modtages og gennemlæses/analyseres. Personligt kunne jeg nok bare også godt tænke mig, at man “lyttede på vandrørene” og mærker lidt efter hvad egen mavefornemmelse siger.
Vi skal også politisk turde træffe egne valg gældende kun for Billund kommune, som bringer os tættere på at indfri vores visioner.
Ulrich Kristensen
Byrådsmedlem for Venstre
Adr.: Lillevang 118, Billund