Lokalsamfundene i Grindsted, Vorbasse, Hejnsvig og omegn må ikke glemmes, hvis vi vil have én kommune med flere stærke byer.
Billund by vokser, og det skal den. LEGO, lufthavnen og turismen giver arbejdspladser og udvikling. Men vi risikerer, at denne vækst sker på bekostning af de øvrige byer i kommunen.
Grindsted, Vorbasse, Hejnsvig og de mindre lokalsamfund har brug for investeringer i skoler, dagtilbud, fritidsfaciliteter og ældrepleje. Uden dem mister vi sammenhængskraften.
Derfor må kommunen tænke mere balanceret: Billund skal være vækstmotor – men resten af kommunen skal ikke glemmes. Vi har brug for én kommune med flere stærke byer.
Venlig hilsen
Bjarne F. Jensen, spidskandidat for Dansk Folkeparti til KV25 i Billund kommune




