Alt for mange børn mistrives i folkeskolen. Når børn mister lysten til at gå i skole, er det ikke dem, der fejler. Det er systemet, der ikke reagerer i tide.
Derfor er den nye aftale om fravær og specialundervisning i folkeskolen et vigtigt skridt i den rigtige retning. Et af de afgørende greb er, at den såkaldte 9-timersgrænse fjernes. Hidtil har børn skullet have behov for mindst ni timers støtte om ugen, før skolen kunne sætte ind med egentlig specialpædagogisk hjælp. Det har betydet ventetid, forværring og i værste fald skolevægring. Nu kan hjælpen komme tidligere, mens problemerne stadig er til at løse.
Aftalen indfører også faste støtteplaner, som skolen og PPR udarbejder sammen med barnet og forældrene, når et barn mistrives fagligt eller socialt. Planerne skal følges op løbende, så ansvaret ikke forsvinder, og indsatsen fortsætter, indtil den virker. Samtidig får skolerne pligt til at reagere på bekymrende fravær allerede ved 10 dage i et kvartal – ikke først når barnet har været væk i måneder eller år.
Det bygger på en vigtig erkendelse: Mistrivsel udvikler sig over tid, og derfor virker tidlig handling langt bedre end sen brandslukning, når barnet allerede er faldet ud af skolen.
Jeg noterer mig også, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye heldigvis er blevet klogere på problemets kerne. Alt kan trods alt ikke forklares med PDO. Det er systemet, der alt for ofte fejler, ikke børnene.
Aftalen er ikke en mirakelløsning, men den er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi er først i mål, når alle børn i Danmark trives i deres skolegang, og når de børn, der har behovet, har adgang til en velfungerende specialskole.
Venlig hilsen
Gitte Bjerremand Andersen, Grindsted, Folketingskandidat, Moderaterne, Sydjyllands Storkreds