Mette Frederiksen vil være ”børnenes statsminister”, men bare ikke for de 121.000 børn på fri- og privatskolerne i hele Danmark.
Hendes regering har netop fremlagt et finanslovsforslag, hvor de vil skære i tilskuddet til fri- og privatskolerne med 300 mio. kr. om året. Det er den helt forkerte vej at gå.
Det kan true op til 100 skoler over hele landet med lukning, koste op til 3.000 kr. i øget forældrebetaling pr. elev eller betyde fyring af personale.
Venstre vil fastholde støtten til de frie skoler og sikre, at vi fortsat kan have frie skoler i hele landet.
Med venlig hilsen
Anni Matthiesen, folketingsmedlem for Venstre, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget samt Social og Indenrigsordfører for Venstre