Det er ikke det jeg spiser imellem jul og nytår jeg er blevet tyk af . Det er det jeg spiser mellem nytår og jul.
Hvorfor nu skrive sådan?
Det er et faktum at det ikke er den korte periode før valget der belyser det reelle politiske arbejde. Det er vigtigt at have for øje når der skal stemmes den 16. november. De sidste uger har jeg set politikere diskutere uordentligt og endda skyde med mere eller mindre løst krudt. Jeg har som borger i kommunen ikke set samme synlighed i de 4 forgangne år, hvor en masse politiske debatter og beslutninger er blevet truffet. Og jeg synes ærlig talt det er svært at gennemskue al ordkløveriet.
I den seneste tid har jeg set både nuværende og tidligere politikere være efter hinanden omkring beslutninger, der også blandt vælgerne, har delt vandene. Alle i besiddelse af den gode og sande version.. Jeg synes det er svært at gennemskue sådan en gang valgflæsk? Jeg ville meget hellere høre om beslutningsprocesser og arbejdet igennem den sidste valgperiode på både godt og ondt.
Mit ønske er gennemsigtighed, borgerinddragelse og politik i øjenhøjde.
Hvis jeg bliver stemt ind i byrådet, lover jeg at stå på mål for mine beslutninger uanset om de er velsete eller ej. Og så ønsker jeg at være synlig i perioden imellem “nytår og jul.”
Venlig hilsen
Jane Albinus Borg Kjær, Hejnsvig, kandidat til KV21 for Socialdemokratiet


