Læserbrev: Dyre gyldne håndtryk i Billund Kommune!

Den 41-årige dagplejer, Mie Engelbrecht Lund, Kandidat for Socialdemokratiet, Billund Kommune. Foto: Jeppe Donslund


Siden 2014 har Billund kommune brugt 3.176.485kr på fratrædelsesudgifter. Det svarer til 8 social-og sundhedshjælpers årsløn. Det syntes jeg er vildt – og uacceptabelt.

Hvordan kan vi forsvare dette, når vi mangler hænder ude i kommunen til det rent praktiske arbejde – også kaldet ”varme hænder”. Vi har fantastiske folk ansatte af kommunen til at udføre et stykke arbejde, men de kan faktisk slet ikke følge med. De bliver syge af stress, fordi de ikke kan få lov til gøre deres arbejde, som de burde og føler dem forpligtet til.

Tænk at gå hjem fra arbejde og opleve, at man ikke har slået til. Hvorfor kan jeg ikke få tid til at passe mit job? Fru Jensen blev ikke hørt og der var ikke tid til en lille trøstende snak, lille Anders på blå stue, fik jeg ikke trøstet, så han fik følt, at jeg så ham? Den følelse må være så ubehageligt og opslidende for vores dygtige personale i kommunen.

Jeg tænker, at det er nu, vi skal have gjort noget ved det… Jeg ved, at der er sat to millioner til børneområdet, i år og næste år.  Dette er slet ikke nok. Vi skal have flere varme hænder, så sosu-hjælperen og pædagogen kan have den tid, som de har brug for. Så vi kan sikre vores børns trivsel. Samt hvis vi skal have en værdig ældrepleje, så har vi brug for de flere hænder i kommunen – og ikke flere gyldne håndtryk.

Mie Engelbrecht Lund
Kandidat for Socialdemokratiet, Billund Kommune