Kære borgere.
2024 sluttede med kongens nytårstale, og 2025 startede med statsministerens.
To ord jeg tager til mig – samhørighed og frivillighed + så vil jeg tilføje forbundne fra kongens valgsprog.
Her i 2025 er der kommunalvalg til november. 25 menige borgere skal vælges til kommunalbestyrelsen, som repræsentanter for jer (kommunens indbyggere). 25 repræsentanter, som hverken er mere eller mindre uddannet til dette hverv, end de borgere som de herefter skal repræsentere!
Hvor vil jeg hen med det?
Blot fastslå at løsninger findes, problemer løses, visioner skabes osv… i fællesskab og i dialog med de interessenter som ønsker at bidrage og søger medindflydelse.
Det vi som kommune har brug for er ro og stabilitet. Det skylder vi som kommunalbestyrelse at sikre, ikke mindst for de mange ansatte i den offentlige forvaltning/administration (mere end 2000 bare i vores lille kommune) + for at sikre at f.eks. erhvervslivet har gode og optimale betingelser for at drive deres forretning og sikre vækst.
Derfor ser jeg også de tre ord, som afgørende for at vi lykkes som kommune.
Samhørighed, frivillighed og forbundne.
Godt nytår
De bedste hilsner
Ulrich Kristensen
Medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre.