Frivillighed har mange afstøbninger, men fælles for dem alle er at de er med til at styrke vores samfund.
Så om du er frivillig i et genbrugscenter, en forening, til div. festivaler, i en fagforening, som politisk aktiv eller noget helt andet, skal du helt klart have min tak. Du er med til at vise vores børn og unge at ved at vi står sammen, kan vi bare mere.
Jeg er selv frivillig på flere måde og i lørdags da vi havde evalueringsdag i svømmeklubben, blev jeg igen mindet om hvor meget det egentlig give mig at være frivillig, glæden i børnenes øjne når det lykkes for dem at klare næste trin. Jeg er sikker på alle frivillige har historier de tager med resten af livet. Og det sammenhold man får med de andre frivillige, det skaber venner for livet.
Derfor synes jeg også at det er vigtigt at kommunen er med til at sørge for at forholdene er ordentlige for foreninger, men vi skal også have steder hvor man kan mødes uden at man er i en forening. Dette skal gøres ved at vores allerede eksisterende faciliteter er rene, indbydende og opdaterede. Så folk har lyst til at bruge dem. Men vi kunne også bruge nogle nye, der ikke nødvendigvis ligger i midten af byerne eller sportsfaciliteterne.
Venlig hilsen
Monika Lillelund, Billund, Byrådskandidat for SF til KV25


