Læserbrev: Halbehov i Billund

Birgit Mortensen, Borgerlisten.


Er efterlysningen af en mere hal i Billund en kamp om ”primetime” eller et behov??

Billunds Idrætsforeninger har længe savnet en hal mere i Billund. I går, mandag, var der så vælgermøde på Magion, hvor de forskellige partier talte om en hal i Billund. Der gik ikke længe før diskussionen blev drejet over i, at problemet måske bundede i, at Idrætsforeningerne i Billund alle gerne ville have hallen i ”primetime” og det var derfor der var et behov. Det var også dette ønske, som gjorde, at de var så rygende uenige.

Som følge af usikkerheden for om behovet bundede i et reelt behov eller ønske om ”primetime”, var der nu også iværksat en undersøgelse, som skulle vise om der var et behov. Kan dette virkelig passe??
Nu bor jeg godt nok ikke i Billund, men har da via min tid i Sdr. Omme Gymnastik Forening samt samtale med bekendte i Billund fået den opfattelse, at alle foreningerne i Billund godt er klar over, at de ikke kun kan få ”primetime” i hallen og heller ikke har det store problem hermed. Det, der er problemet er, at de børn, unge og voksne, som gerne vil gå til gymnastik, håndbold, Volleyball, badminton og indendørs fodbold ikke har de bedste betingelser herfor, da der ikke er halplads til dem.
Herved risikerer vi at tabe nogle idrætsudøvere og det er her problemet ligger.

Nogle gange ville det måske være en god idé at lytte til foreningerne, når de beder om hjælp og ikke slå det hen med, at det handler om ”primetime”!!
Skal vi ikke bare glæde os over, at der er så mange i Billund, der vil dyrke idræt og så gøre det muligt for dem at gøre dette, ved at finde pengene til en hal. Ja jeg er ikke i tvivl. Pengene skal findes og ved at undlade en undersøgelse, som koster at få lavet, så er vi jo godt på vej.

Venlig hilsen
Birgit S. Mortensen, Sdr. Omme, Byrådskandidat for Borgerlisten